Begrebet lineær tid stammer fra en bog af J.W. Dunne: "An Experiment with Time" fra 1927
Englænderen J.W. Dunne (1875-1949) var flykonstruktør,
uddannet som ingeniør og trænet i den klassiske pragmatisme fra
slutningen af 1800- tallet. Han stod for en række indbringende patenter
inden for den tidlige engelsk flyteknik og nød stor respekt.
Der var bare det problem, at han sommetider havde drømme,
hvori der optrådte store katastrofer. Og når han få dage efter åbnede
avisen, kunne han læse en reportage om den katastrofe, han havde oplevet
i sine drømme.
Som den gode pragmatiker han var, besluttede han sig
til at undersøge hvad der foregik, ved hjælp af den videnskabelige
metode, han var uddannet til. Hans første undersøgelse var rettet mod
ham selv (senere involverede han et par bekendte og familiemedlemmer). Han
begyndte at føre dagbog over sine drømme.
Da han havde overvundet de indledende problemer med at huske sine drømme, lykkedes det ham at nedskrive detaljerede sammendrag, hver gang han havde haft en drøm. Næste skridt var at kigge drømmene efter for forudsigelser om fremtidige hændelser af enhver slags - ikke kun katastrofer og store begivenheder.
Senere gik han et skridt videre ved samtidig at føre bog over indtrufne begivenheder i de samme drømme. Efter nogle måneder gjorde han en bemærkelsesværdig opdagelse (der blev verificeret som tiden gik og hans drømmeanalyse havde strakt sig over flere år) : Hans drømme viste sig at indeholde nogenlunde det samme antal af forløbne og fremtidige begivenheder.
På
denne baggrund begyndte Dunne at fundere over tid og den måde, vi oplever
den på. Hans undersøgelser førte ham dernæst til den antagelse, at vi
under søvnen kan give slip på den én-dimensionale, lineære tid, vi i vågen
tilstand opfatter som virkeligheden. Han sammenlignede tiden med
tangenterne på et klaver, som vi i vågen tilstand spiller på fra
venstre mod højre. I det normale liv kan vi ikke lange ud efter tangenterne til
venstre for os (fortiden) eller til højre for os (fremtiden). Men når vi
sover, er vi ikke underlagt denne stive linearitet.
Han konkluderede, at
vi i drømme faktisk fumler rundt på hele klaveret, så ting og
begivenheder flyder sammen på en ny måde.
Alt dette er beskrevet i hans første bog "Et eksperiment med tiden" fra 1927. Siden skrev han flere bøger.
Steen Juhler
Kommentarer kan sendes til ny@tid.nu