Om at have et ur, der går rigtigt

Gennem historien er tid på jorden blevet målt ved at studere solens bevægelse på himlen. Et år er den tid, det tager jorden at foretage en tur rundt om solen. Set fra jorden kan man fastlægge et målepunkt, f.eks. sommersolhverv (hvor solen når årets højeste position på himlen mod syd kl.12). Den tid, der går før solen atter har denne position, kan defineres som et år. Året kan inddeles i døgn (hvoraf der går ca. 365,25 på 1 år, det kvarte døgn fordeles på en "skuddag" hvert fjerde år). Døgnet inddeles i 24 timer, der hver rummer 60 minutter a 60 sekunder. Der forløber altså 31.557.600 sekunder, hver gang jorden passerer rundt om solen.

Men sådan måles 1 sekund ikke længere. I stedet defineres 1 sekund som varigheden af 9.192.631.770 svingninger i den stråling, der udgår fra et cæsium 133 atom. Ved at bruge såkaldte atom-ure bliver tidsangivelsen meget præcis.

Copenhagen

Nulpunktet i den moderne tidsmåling (UTC, Universal Time, Coordinated) er identisk med midnat i Greenwich.
Uret her til venstre er (via internettet) i direkte forbindelse med World Time Server, som konstant fodrer viserne med det officielle klokkeslet for den pågældende tidszone, her: Copenhagen (mellemeuropæisk tid).
Geografisk er Copenhagen-tiden 1 time foran Greenwich (UTC +1), 2 timer foran UTC, hvis der er sommertid (UTC +2).
Du kan også se en digital udgave af Copenhagen-tiden på http://time.is/Copenhagen.

Neden under det runde ur ses en grøn digital tid, der sandsynligvis ikke er identisk med urets.
Det er den lokale tid på din computer, som aflæses fra en lille chip nede på dit bundkort.
Hvis forskellen er for markant, kan du overveje at justere computerens lokaltid.

Steen Juhler  < Denne røde prik tændes og slukkes hvert sekund i overensstemmelse med uret på din computer